Roser
Rose (Rosa) er en slægt, der er udbredt med flere end 100 arter i Nordamerika, Europa, Asien og Nordafrika. Både de vildtvoksende arter og de fremavlede kulturplanter er berømte for deres blomsterskønhed og duft. Det er stedsegrønne eller løvfældende buske med opret, overhængende eller klatrende vækstform. Stænglerne er meget ofte forsynet med barktorne. Bladene er spredstillede og uligefinnede med ovale eller elleiptiske småblade, der har savtakket rand. Blomsterne er regelmæssige og 5-tallige med hvide, gule, røde eller lyserøde kronblade. Frugterne er hyben med mange frø.
Navnet rose kommer fra fransk, der har overtaget det fra latin rosa. Her er det indlånt fra græsk rhodion